Moderne nøglehåndtering for låsesmede
Saml udleveringer til håndværkere og beboere, og administrer alle nøgletyper på én platform. Erstat manuelle kvitteringsbøger og kø i butikken med nøgleautomater, der er tilgængelige 24/7.

Valgt af førende låsesmede



UDFORDRINGER
Flaskehalse i låsesmedens nøglelogistik
Besværet med parallelle systemer

Låsesmede må ofte skifte mellem software fra forskellige låseproducenter. Programmerne er nødvendige til programmering, men de er ikke udviklet til den daglige logistik. Derfor håndterer medarbejderne nøgleudlån til håndværkere og nøgleudlevering til beboere med en uoverskuelig blanding af producenternes software, Excel og traditionelle kvitteringsbøger.
Samlet nøglehåndtering
- LivionKey samler den daglige drift på tværs af alle dine låsesystemer. Administrer nøglelogistikken fra kortvarige udlån til længerevarende udleveringer på én central platform, uanset låseproducent.
Kø og aftaler om nøgleudlevering

Udlevering af fysiske nøgler over disken lægger beslag på medarbejdernes værdifulde tid. I travle perioder belaster de lange køer personalet. Uden for åbningstiden må låsesmeden enten begrænse servicen eller betale for dyrt overarbejde, når håndværkere har brug for at hente nøgler tidligt, eller beboere ankommer sent.
Selvbetjening 24/7 med nøgleautomater
- Lad håndværkere og beboere hente og aflevere nøgler sikkert via selvbetjening med en PIN-kode. Selvbetjening døgnet rundt afvikler kundekøerne om dagen og udvider din servicetid uden behov for ekstra medarbejdere.
Nøgler, der afleveres for sent eller slet ikke

Når håndværkere eller beboere ikke afleverer nøglerne, er den største risiko ofte, at ingen opdager det. Manuel opfølgning på manglende nøgler er så tidskrævende, at proaktiv kontrol i praksis er umulig. Medarbejderne må derfor bruge fakturerbare timer på at få nøglerne tilbage.
Påmindelser i god tid og automatiske advarsler
- Automatiske beskeder inden afleveringsfristen hjælper kunderne med at aflevere nøgler til tiden. Hvis fristen overskrides, sender systemet gentagne påmindelser via SMS eller mail og giver automatisk personalet besked, hvis kunden ignorerer dem. Dermed bortfalder behovet for manuel opfølgning.
SAMLET LØSNING
Nøglehåndtering, nøgleautomater og integrationer samlet ét sted
LivionKey kombinerer digital nøglehåndtering, nøgleautomater til alle nøgletyper og åbne integrationer. Din låsesmedsvirksomhed kan dermed drives med ét pålideligt system i stedet for spredte værktøjer.

Digital nøglehåndtering
Få et samlet overblik over både kortvarige nøgleudleveringer til håndværkere og længerevarende udleveringer til beboere. Systemet fungerer sammen med alle dine låsemærker og vokser med virksomheden. Gem oplysninger om nøgler, der ikke er i aktiv brug, og hele deres hændelseshistorik omkostningseffektivt uden at skulle slette data for at spare plads.
Nøgleautomater til alle nøgletyper
Vores nøgleautomater håndterer traditionelle mekaniske og elektromekaniske nøgler samt RFID-brikker og nøglekort. De passer til kundernes eksisterende låseløsninger, så dyre opgraderinger af låsene ikke er nødvendige.
Åbne integrationer
Forbind dit system direkte med booking-, CRM- og ejendomsadministrationssoftware. Automatiser rutiner som aftalers startdatoer og beskeder om afhentning, så processen kører af sig selv, og menneskelige fejl undgås.
ANVENDELSESOMRÅDER
Ét system til alle kundegrupper
Nøgleudlevering ved serviceskranken
Administrer udleveringer ansigt til ansigt digitalt. Når medarbejderne registrerer udleveringer i butikken direkte i systemet, samles både manuelle og automatiske hændelser i én pålidelig hændelseshistorik.


Kortvarige nøgleudleveringer til håndværkere
Giv håndværkere og vedligeholdelsesfirmaer tidsbegrænsede PIN-koder. Automatiser afhentning og aflevering via selvbetjening 24/7 uden løbende aftaler om tidspunkter eller vagtberedskab.

Nøgleudlevering til beboere og lejere
Automatiser længerevarende nøgleudleveringer fra start til slut. Opret nøgleaftalen på forhånd, lad beboeren hente nøglen, når det passer, og følg alle hændelser automatisk.

Nøgleudlevering til overnattende gæster
Tilbyd dine kunder i hotel- og overnatningsbranchen en løsning, der automatiserer nøgleudleveringen. Når bookingsystemet forbindes direkte med nøgleautomaterne, kan gæsterne hente nøgler på egen hånd uden kø i receptionen.
Saml administrationen, og automatiser udleveringen
Saml først alle nøgleudleveringer i ét pålideligt system, og få fuld kontrol over de manuelle udleveringer. Frigør derefter medarbejdernes tid ved at automatisere rutinemæssige afhentninger og afleveringer med nøgleautomater.